Velkommen til Fælledby – Et af vores mange projekter i ”Københavns nye bydel”

Projektet der omfatter opførelsen af 2000 boliger på Amager Fælled, og hvor vi varetager alt hvad der omhandler brandkontroller.

Brandkontrollerne i Fælledby-projektet er en kompleks og flerleddet proces, hvor Agreement Consulting har en central rolle i at sikre, at alle relevante forhold er dokumenteret, verificeret og kvalitetssikret. Arbejdet strækker sig over flere faser og involvere både teknisk indsigt, metodisk registrering og tæt samarbejde med byggeledelsen.

Undersøgelse af tegningsmateriale og kvalitetssikring
Første skridt i brandkontrollen har været en grundig gennemgang af projektets tegningsmateriale. Her har vi analyseret brandstrategien, flugtveje, brandsektionering, materialevalg og installationsdetaljer. Tegningerne er blevet krydset med kvalitetssikringsmateriale fra entreprenørerne, for at sikre at det udførte arbejde stemmer overens med de projekterede løsninger.

Kommunikation og koordinering med byggeledere
En væsentlig del af processen er den løbende dialog med projektledelsen og fagtilsyn. Her bliver eventuelle tvivlsspørgsmål afklaret, indhentet manglende dokumentation og sikret, at eventuelle afvigelser bliver håndteret korrekt. Denne kommunikation er afgørende for at opretholde sporbarhed og sikre, at alle brandrelevante forhold er dokumenteret.

Registreringer via CxPlanner
På byggepladsen anvender vi som intern styringsredskab CxPlanner som digital platform til registrering af brandkritiske forhold. Her er der blevet oprettet kontrolpunkter, som er fra kontrolplanerne, fotodokumentation og statusopdateringer, som giver os et overblik over fremdrift og eventuelle mangler. Systemet gør det muligt at følge op på udbedringer og sikre, at intet overses i den afsluttende dokumentation, samtidig med at det udgør vores egen interne kvalitetssikring.

Inspektion med endoskop ved utilgængelige steder
I tilfælde hvor visuel adgang er begrænset – f.eks. bag lukkede konstruktioner, i installationsskakte eller imellem de præfabrikerede moduler – anvender vi endoskopis udstyr til at inspicere og dokumentere forholdene. Disse billeder og videoer er afgørende for at kunne verificere korrekt udførelse, især i forhold til brandtætninger og isolering.

Udfyldelse af kontrolplaner til sluterklæring
Alle registreringer og observationer bliver samlet i kontrolplaner, som struktureret dokumenterer de enkelte brandkrav og deres opfyldelse. Disse kontrolplaner udgør grundlaget for den sluterklæring, som brandrådgiveren – i dette tilfælde Cowi – skal udarbejde. Sluterklæringen er en forudsætning for at myndighederne kan udstede ibrugtagningstilladelse, og dermed er vores arbejde en direkte nøgle til at åbne dørene til den nye bydel.

Brandkontrollen er ikke blot en teknisk disciplin – det er en garanti for sikkerhed, ansvarlighed og kvalitet. I et projekt som Fælledby, hvor bæredygtighed og innovation går hånd i hånd, er det afgørende, at også brandsikkerheden er tænkt ind fra start til slut.
Og det er netop her at Agreement Consulting er med til at gøre en forskel og sikre at dette bliver overholdt.