Agreement Consulting er i vækst, og vi søger en erfaren projekt-/projekteringsleder, der vil tage ansvar for projektering, koordinering og fremdrift på spændende bygge- og installationsprojekter.
Projektering handler hos os om at skabe sammenhæng, kvalitet og fremdrift, når mange fagligheder, grænseflader og interesser skal fungere sammen.
Om vores tilgang
Som projekt-/projekteringsleder får du ansvar for at skabe struktur og retning i projekteringsprocessen og bevare overblikket, når kompleksiteten stiger.
Du bliver en del af et team, hvor projektering, projektstyring og commissioning arbejder tæt sammen.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Ledelse og koordinering af projekteringsprocessen
Koordinering på tværs af fagdiscipliner, rådgivere og øvrige projektparter
Styring af grænseflader, leverancer, aftaler og deadlines
Sikring af kvalitet, fremdrift og opfølgning på risici
Dialog med bygherre, rådgivere og samarbejdspartnere
Vi søger erfaring og faglig tyngde
Det afgørende er, at du har solid erfaring med projektering, projekteringsledelse og/eller projektstyring og kan dokumentere den gennem relevante projekter og referencer.
Du har erfaring fra komplekse bygge- eller installationsprojekter og forstår betydningen af både faglige, tekniske og økonomiske valg.
Derudover er det nødvendigt at du:
Har en relevant teknisk uddannelse og flere års relevant erfaring
Har erfaring med projekteringsledelse, koordinering eller projektstyring
Har stærkt overblik og blik for projektets væsentlige grænseflader
Har forståelse for de økonomiske konsekvenser, som valg af løsninger kan have for projektet
Kommunikerer klart og professionelt og følger opgaver og aftaler til dørs
Kan arbejde selvstændigt og ser værdien i tæt faglig sparring
Vi hører gerne om relevante projekter og referencer, som giver os et konkret billede af din erfaring.
Faglighed med kort vej fra idé til handling
Hos Agreement Consulting tror vi på, at stærke projekter skabes gennem faglighed, ansvar og godt samarbejde.
Vi har en flad organisation med kort vej fra idé til handling, og der er plads til faglig sparring, udvikling og et godt grin.
Vi holder til i CX Huset, hvor Agreement Consulting er en del af et fagligt fællesskab med stærkt fokus på Commissioning.
Løn og tiltrædelse
Løn fastsættes efter kvalifikationer og relevant erfaring med afsæt i de gældende markedsforhold.
Vi tilbyder en attraktiv pensionsordning, så du er godt sikret på den lange bane.
Du får desuden en sundhedsforsikring, der giver dig tryghed og hurtig adgang til behandling, hvis uheldet er ude.
Hos os bliver du en del af et fagligt stærkt vidensteam, og du får et hold af dygtige eksperter omkring dig.
Vi venter gerne på den rette kandidat, men har ligeledes et ønske om hurtig tiltrædelse.
Er det dig, vi leder efter?
Skriv: “Projekt-/projekteringsleder” i emnefeltet.
Fortæl os kort om din faglige baggrund, erfaring og relevante projekter. Hvis vi ser et godt match, inviterer vi dig til en samtale👍