“Mød Aline Prates Henriksen” 👋

Uddannet arkitekt i Brasilien, hvor hun har arbejdet med ledelse af forskelligartede projekter, hvoraf de fleste af dem har været for den offentlige sektor. Hovedopgaverne har været koordinering af arbejdskraft, budgetkontrol samt kvalitetskontrol. 

Aline har boet I Danmark siden oktober 2012 og har sidenhen dedikeret sig selv til at lære det danske sprog, som hun i dag mestrer til fulde. Ydermere har hun 10 års erfaring i byggebranchen i udlandet.

I Danmark har Aline tilegnet sig meget erhvervserfaring og er på glædelig vis nu ”tilbage på tegnebrættet” som Teknisk tegner hvor hun står for alle BIM relateret sager i Agreement Consulting, og hvor hun daglig er i kontakt med ingeniører / konsulenter for at udføre projekterne ift. deres beregninger.
Et job hun virkelig værdsætter grundet de mange varieret arbejdsopgaver, her at fremhæve samarbejdet med Novo Nordisk, hvor chancen for internt kendskab med folk fra hele verden bliver indfriet.

Hun beskriver arbejdsmiljøet i Agreement Consulting som værende fantastisk, hvor der er gensidig respekt og hjælpsomhed blandt kollegaerne. Siden hendes ansættelse er mange nye kollegaer kommet til, og Aline fortæller stolt at være ansat i en virksomhed i vækst , hvor hun ser frem til hvad hendes videre arbejdsmæssige rejse bringer.

Fritiden bliver brugt i familiens skød sammen med hendes mand Michael og hvor kvalitetstid med deres 2-årige datter altid er værd at foretrække.

Vi i Agreement Consulting er stolte af at have sådan en pligtopfyldende og loyal ansat i Aline, der netop har fejret 5 års jubilæum hos os.