Byg nyt hus

Går du med tankerne om at bygge et nyt hus, så er der mange forhold, der skal fastlægges. Når du har os med i processen, så sikrer du dig, at der bliver taget hånd om forventninger og udfordringer.

Vi har mange års erfaring med at drive byggeprojekter og kender indgående de udfordringer, der kan opstå undervejs Udfordringer som i sidste ende kan koste jer tid og penge – og det skaber bekymringer for de fleste, som kaster sig ud i et husbyggeri. Med udgangspunkt i vores store erfaring er vi på forkant med projektet og kan som oftest forebygge de typiske udfordringer, så projektet kører gnidningsløst.

Vi styrer gerne processen for dig og håndterer kommunikation med aktørerne, men holder dig løbende opdateret, så du altid føler at du har et overblik. Med os i dit ringhjørne vil du altid føle dig involveret og vide at det er dig, som er beslutningstager. Det er alfa omega for, at du i sidste ende får det hus, som du drømmer om og bliver glad for. 

Det er en fordel for dig, hvis vi er med dig fra start – og gerne før du underskriver en kontrakt – så vi kan sikre os, at det kontraktuelle også stemmer inden påbegyndelse af projektet. Uanset hvad, så kan du regne med, at vi tager hånd om dig og din byggesag, fra det øjeblik vi bliver tilkoblet projektet og til dit projekt er afsluttet. 

Vil du også gerne have os med på holdet til at sikre dig fuld tryghed, når du skal bygge et nyt hus? Så kontakt os og lad os tage en uforpligtende snak om dine drømme…

Kontakt os

Vi har helt fra planlægningstidspunkt haft Agreement Consulting med i alle overvejelser, beslutninger og møder i forbindelse med opstart og udførelse af byggeriet af vores parcelhus. Faktisk har de været på banen lige indtil alt var på plads efter 1-års gennemgangen. Dette har givet os en dejlig mavefornemmelse under hele forløbet og vi har oplevet, at håndværkere, tilsynsførende mv. har haft stor respekt for de udtalelser Agreement Consulting har forelagt dem. Disse udtalelser er også fremlagt på en rolig og velovervejet måde (både de skriftlige og de mundtlige), så ingen var i tvivl om, hvad budskabet var.

Alle forudsete og uforudsete situationer er der taget seriøst og hurtigt hånd om fra Agreement Consultings side, så der ikke opstod unødige forsinkelser. Vi har fået en god og saglig vejledning hele vejen igennem processen, men har aldrig været i tvivl om, at det var os, der i sidste ende var de endelige beslutningstagere.

Vi kan derfor kun give Agreement Consulting vores allerbedste anbefalinger, og vil ikke være et sekund i tvivl om, hvor vi skal henvende os, hvis vi skulle få brug for en byggesagkyndig igen”.

Lena & Henrik Andersen / Benyttede sig af Agreement Consulting som byggesagkyndig ved opførelse af nybygget parcelhus